03 / For skoler

Magi i klasseværelset.

Tryllelæring til skoler, hvor en hel klasse på én lektion mestrer noget, de troede var umuligt. Et redskab til samarbejde, mod og selvværd, som du som lærer kan tage med videre i hverdagen.

Forespørg forløb

Fra “det kan jeg ikke”
til “det kan jeg”.

Om forløbet

Tryllelæring i skolen handler ikke om at imponere. Det handler om at give en hel klasse en fælles oplevelse, hvor ingen er ekspert på forhånd, og hvor alle på én lektion mestrer noget, de et øjeblik forinden var sikre på, at de ikke kunne.

Undervejs skal eleverne lære fra sig og hjælpe hinanden. Det at ville gøre sine kammerater bedre, og at lykkes sammen, giver styrket selvværd hos den enkelte og i klassen som helhed.

Forløbet tilpasses alle klassetrin, og hver elev går hjem med et trick, de selv kan vise frem. I klassen, i skolegården eller derhjemme.

01

Én lektion

Klassen lærer og mestrer et trick på en enkelt lektion. Tilpasses alle klassetrin.

02

Hele klassen

Ingen ekspert, ingen tilskuere. Alle lærer, og alle hjælper hinanden på vej.

03

Et trick med hjem

Hver elev går hjem med noget, de stolt kan vise til kammeraterne.

Første reaktion

“Det er umuligt.
Det kan jeg ikke.”

Sådan lyder det, når elever ser trylleri for første gang. Og i skyggen af den sætning sidder der elever, som bærer den fortælling med sig i næsten alt, de bliver stillet over for. En lektion senere står de samme elever og gør det umulige selv. Sammen med resten af klassen.

Forespørg forløb
Hvad klassen får med hjem

Fire ting, der sker, når
klassen lærer det umulige.

  1. 01

    Et anker i hverdagen

    Næste gang “det kan jeg ikke” kommer på banen, kan du pege tilbage på den lektion, hvor hele klassen gjorde det umulige. Det er en fælles reference, der holder længe efter timen er slut.

  2. 02

    Lov til at fejle

    Legende læring koster ikke noget for den enkelte. Gennem trylleøvelserne lærer børnene at fejle, og at finde sig til rette i det. For læring sker hurtigst, når vi ikke er bange for at fejle.

  3. 03

    Samarbejde, der løfter

    Eleverne hjælper hinanden med at mestre tricket. Ønsket om at gøre sine kammerater bedre styrker selvværdet, både hos den enkelte elev og i klassen som helhed.

  4. 04

    Selvtillid, der smitter af

    Eleverne mærker, at de kan mere, end de troede om sig selv. Og elever med selvværd er mere modtagelige over for ny læring, også når tryllekunsten er pakket væk igen.

Til læreren

Vær den, der giver dem det umulige med hjem.

Oplev dine elever glæde sig over ny læring, og over at kunne noget, de troede var umuligt. Giv dem en læringsoplevelse, de kan vise til kammeraterne i klassen og i skolegården.

Lad dem stå stolt frem foran et publikum. Uanset alder og antal.

“Vi fik ikke bare et trylleshow, men også undervisning til børnene. Hele Allans program var med til, at børnene blev tændt på at trylle og havde noget at arbejde med de næstkommende dage.”
Maria Thorlund Underholdende undervisning

Lad dem stå stolt frem.

Forespørg forløb